Karameller dukkede først op ved de arabiske hararemskvinder. De spiste dog ikke ”kurat al milh”, som det blev kaldt, men brugte det til at fjerne uønsket hårvækst.
Senere i slikhistorien blev fremstilling og den videre udvikling af karamelliseret sukker noget som amerikanerne specialiserede sig i. Amerikanerne kunne godt lide smagen og samtidig var det langtidsholdbar og kunne transporteres over lange afstande, hvilket passer godt til et stort land. Senere i 1800-tallet fandt man på at tilføre mælk til sukkermassen for at gøre den mere lækker, det fik navnet caramel.
Måske du savner barndomsmindernes søde duft af karamelliseret sukker, fløde og smør når de hjemmelavede karameller blev lavet, men i dag fremstilles karameller på en hurtigere og mere effektiv måde, hvor mange af dem stadig fremstilles med udgangspunkt i de gamle opskrifter.
Karamel er sukker opvarmet til en temperatur på mindst 185 grader hvorved det karamelliserer til en tyk, klar, brun sirup der stivner ved nedkøling. Karamelmassen anvendes til at lave flødekarameller, der fremstilles ved opvarmning af sukker, glukosesirup og mælk eller smør og så tilsættes det hakkede nødder eller smagsstoffer som lakrids eller chokolade. Mere specifikt laves de forskellige typer karamel af flere forskellige grundlæggende ingredienser som mælk, kondenseret mælk, fløde, sirup, sukker, smør, olie og melasse. Mælk og den kondenseret mælk forhindrer karamel i at blive hård. Sirup og melasse er med til at tilføre sødme til de forskellige typer karameller. Alt efter hvilken type karamel du vil have, vil en form for fedt være nødvendig for at give karamellen sin elastiske natur. Der tilføres forskellige smage og udover chokolade og lakrids kan der også tilføres vanillie, kaffe, ahorn, salt og pebermynte. Pebermyntekarameller smager utrolig godt og giver en frisk smag i munden.
